Smag på Sydamerika

Mange drømmer om at opleve Sydamerika, som favner bredt når det kommer til at opleve både enestående kultur og natur. Det kan dog sætte en stopper for drømmen, at regionen synes enorm og uoverskuelig, og det kan være svært at vide, hvor man bør rejse hen for at få muligheden for at smage på lidt af alt det, Sydamerika repræsenterer. Men for at komme helt tæt på eksempelvis de smukke naturbilleder, man ser i TV-et, og de byer, som er helt anderledes fra det, vi kender herhjemme, er en rejse til Ecuador optimal. 

Ecuador er et forholdsvist lille land, hvilket betyder, at det for en førstegangsbesøgende er overskueligt at planlægge, hvor i landet man helt præcist vil hen. Dette betyder dog ikke, at landet ikke byder på et væld af muligheder – tværtimod, for Ecuador fremstår nærmest som essensen af Sydamerika, komprimeret til ét land fyldt til bristepunktet med muligheder for fantastiske rejseoplevelser. Her findes både oprindelige indianerfolkeslag; smukke regnskove, som blandt andet er hjemsted for en af verdens største biodiversiteter; naturens mest eksplosive side i form af vulkaner; og tropiske paradisstrande, hvor man kan strække benene og slappe af efter lange gåture i det fantastiske landskab. Her er noget for hele familien, eller for det eventyrlystne menneske, som ikke vender sig bort fra muligheden for at opleve og lære nyt. 

Med rejseselskabet Jesper Hannibal Rejser kan man booke planlagte rejser til Ecuador. Her er sørget for struktur og planlægning, udført af eksperter – inklusiv transport rundt til alle seværdigheder. Dette eliminerer på mange måder de stressede og usikre aspekter af en eksotisk rejse til Ecuador, og efterlader mere tid til at nyde oplevelsen og ikke mindst glæde sig lang tid i forvejen. Sørg selv for en stor portion eventyrlyst, og gør dig klar til dit livs potentielt vildeste og mest fantastiske oplevelse med Jesper Hannibal Rejser!